|
Metal
Her opmåles, skæres, svejses, bukkes, bores og samles store og små produkter i jern, rustfrit og messing. Lysestager og brandtrapper, æggebægre og balkoner, skater-ramper og.... Værkstedet fungerer også som underleverandør for forskellige lokale firmaer. |
|
 |
| |
|
|
|
Træ
På dette værksted fremstilles alt fra fuglekasser til vinduer og bådebroer. I praksis er holdet delt i en mere snedkerorienteret afdeling, som primært arbejder på værkstedet og en tømrerdel, som mest er beskæftiget med byggeri. Værkstedet er ofte med i renovering og vedlighold af skolen.
I samarbejde med EUC-SYD kører skolen dele af grundforløbet inden for Tømrer. Det henvender sig til elever der ikke umiddelbar kan gennemføre et ordinært grundforløb. Eleven modtager SU under forløbet.
|
|
 |
| |
|
|
|
Musik
Samarbejde og musikalitet er nøgleordene på dette værksted. Vi øver os i sammenspil, instrumentlære, musikteori, studieteknik og rytmelære. Vi er jævnligt ude at optræde, bl.a. på vores årlige koncertturne i Tyskland. Vi råder over et godt studie - så det bliver også til en del indspilninger |
|
 |
| |
|
|
|
Unika
Her arbejdes mest med smykker i sølv. Har du lidt tålmodighed er det faktisk utroligt så hurtigt du kan lære at lave rigtigt flotte ting, så der også bliver plads til at arbejde med dit eget design. Derfor arbejdes også med andre ting, som maleri og glasarbejder. Mange af produkterne bliver solgt i butikker og gallerier.
|
|
 |
| |
|
|
|
Køkken
Køkkenet sørger for alle måltider på skolen. Her laves morgenmad, frugtfade, middagsmad, og en gang i mellem en kage til eftermiddagskaffe. Der skal laves madplan, købes ind, ryddes op og brygges en del te og kaffe på skolen. Af og til laver vi mad ud af huset - f.eks. til en reception. Vi har både et køkken i Vejen og et i Stenderup. |
|
 |
| |
|
|
|
Gartneri og skovbrug
Her har årstiden og vejret stor indflydelse på hvad der arbejdes med. Hen over året bliver det bl.a. til sommerblomster, agurker og tomater fra drivhuset. Masser af grøntsager fra køkkenhaven. Friskpresset saft af egne æbler og juledekorationer. Holdets skovfolk producerer brænde til skolen og bygger en del legepladser. Dette er obså værkstedet som vedligeholder skolens grønne arealer. |
|
 |
| |
|
|
|
Motor & mekanik
Her skilles biler ad i hobetal og repareres scootere i lange baner. Værkstedet producerer også en del i stål, f.eks. dele til havetraktorer. Desuden står værkstedet for vedligehold af skolens biler, traktorer, maskiner og inventar ligesom de ofte indgår som leverandører af dele til andre værksteders produktion. |
|
 |